Lidt om falske vine

IMG_1867
Denne flasker købte jeg ved en vinhandler i Frankrig. Efterfølgende blev den sporet tilbage og havde været gennem flere auktioner, hvor der ikke kunne redegøres fra den første. Interpol er nu på sagen.

 

Selvfølgelig bliver jeg spurgt ind til om mine vine er falske.!
Mit svar er altid et rungende – måske – fordi jeg i bund og grund ikke ved det.
Når jeg køber vine, direkte fra vingårdene, sætter jeg aldrig spørgsmål ved vinene, da jeg dels ikke har mulighed for at tjekke det, og dels ikke tror det sker.
Alle vine, jeg får ind, bliver grundig tjekket. Det første jeg tjekker, er om det er den rigtige flasketype/producent der er brugt. Det er godt nok umuligt med årgang 1959, da produktionen var så stor at alt hvad der kunne fremskaffes af flasker blev brugt. Derefter tjekker jeg folien om flasketoppen. Man kan sagtens se om den er sat på for nylig, eller har siddet der i 50 år.
Køb af gammel vin er i høj grad et spørgsmål om tillid. Hvis et tilbud er for godt til at være sandt – er det, det som regel også.
Jeg køber primært vin gennem kontakter, jeg har haft i årevis. Jeg er vant til at drikke gammel Bourgogne, og mener at jeg kan spotte falske flasker. Jeg kan dog ikke med sikkerhed sige at jeg ikke er blevet snydt.
Efter mine smagninger bliver de tomme flasker smidt ud, eller bliver taget med af gæsterne som souvenir, så det med genopfyldning ved mig, kommer ikke til ske.
Når jeg køber vin er det ikke en ulempe at en etiket er ødelagt, fået fugt, eller mere eller mindre ulæselig – det er i hvert fald med til at minimere risikoen for at flasken er falsk.
For mig er der ikke nogen hobby i at købe en meget dyr flaske, med det rigtige navn og årgang, og så drikke den. Det kan enhver gøre, hvis man har råd og lyst. Det har en langt større tilfredsstillelse at finde en vin, som ingen kender, og som smager ”himmelsk”. Det minimerer også risikoen for falske flasker.
Ved en smagning havde jeg en diskussion med vin- og madanmeldere, hvorvidt en ganske almindelig Bourgogne fra 1937 var falsk eller ej. Den smagte simpelthen for ung til at være 80 år gammel. Her er der 2 faktorer som gør, at jeg er sikker på at den var ægte; Vinen havde lagt på tønder indtil 1990’erne, og derpå flasket og hvem gider at lave en falsk udgave af en ”noname” Bourgogne.
Jeg er dog blevet snydt – Barolet 1959 Vosne Romanée. Jeg købte 2 flasker og da lakken var taget af flaskerne, kunne jeg se at der sad en meget uatoriseret prop i flasken. Den smagte også derefter.
Alle mistænkelige flasker, jeg har opdaget, er altid, uden undtagelse, blevet anmeldt til Interpol, og jeg har sammen med det sted, hvor jeg har købt dem, kunne spore dem tilbage. De ender som regel altid ved en obskur auktion, som de færreste har hørt om.

IMG_1866
Chambolle Musigny 1966 fra Doudet-Naudin. Denne flasker ligner absolut ikke en vin fra 1966. Imidlertid har jeg selv valgt den ud i kælderen hos Doudet-Naudin i foråret 2017, hvorefter den fik label på. Hver 10’ende år bliver flaskerne åbnet, tjekket og efterfyldt, hvorpå der kommer ny prop i.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s