Det rette værktøj

Det rette værktøj

IMG_1861.JPG
The Durand er den perfekte proptrækker til gamle flasker

Det bedste værktøj til at åbne gamle flasker med.
Nu har jeg ikke stødt på vin fra en svunden tid, der har skruelåg. Det er derfor vigtigt at have det rette værktøj mod de gamle korkpropper.
Med rigtig gamle flasker, kan det være en stor udfordring at få proppen af. Nogle af propperne har måske siddet der i 100 år.
Hvis man har prøvet at åbne en flaske fra Vandermeulen ( se tidligere blogopslag), ved man, hvad jeg skriver om. Netop Vandermeulen er kendt for, først at lukke flasken med en korkprop, hvorefter den fyldes med ler, opblandet med grus.

The Durand er en dobbelt proptrækker, hvor man først sikrer proppen med den “normale” proptrækker, hvorefter man skærer den fri med de 2 blade.

Jeg har købt mine i USA, men kan se at de forhandles i Danmark af drikportvin.dk

Collection Barolet – en nydelse, der er svær at matche

Collection Arthur Barolet

IMG_1857

Mange vinkendere har hørt om Arthur Barolet, men meget få har rigtig smagt hans vine.
Jeg er stor fan af hans vine og, samlet set, det bedste jeg har smagt.
Der er mange historier om dette hus, og nogle er mere eller mindre underholdende og fantasifulde. Jeg har forsøgt at støbe en historie sammen, som jeg tror er tæt på sandheden. Som en god ven sagde til mig engang – det er ikke så vigtigt at historien er 100 % rigtig – bare den er god.
Huset Dr. Barolet blev dannet tilbage i 1820 af Arthur Barolet. Et meget lille hus, der primært lavede vin til venner og bekendte. Hans oldebarn, der ligeledes hed Arthur Barolet, fungerede som psykiater i Paris. I 1920 vendte han tilbage til Savigny-Le-Beaune og skabte, nogle af de mest enestående vine. Arthur Barolet var negotiant og i hans virke som psykiater i området, fik han, for det meste, druer som betaling. Efter hans død i 1969 blev man vidne til en helt unik vinkælder med op mod 70.000 flasker. Han havde 2 søstre som skulle arve ham, og efter sigende endte det i et familiesammenstød. Huset blev herefter solgt. Sammen med nabohuset Henri De Villamont, fik man klassificeret de enkelte flasker, og hovedparten blev i starten 1970’erne solgt, primært i Schweiz, til uhørt lave priser. I den forbindelse blev mange af flaskerne omproppet og opfyldt. På det tidspunkt fandt man ud af at Dr. Barolet havde sat helt nye standarder for hvor holdbar en vin kan være. Det er derfor at mange flasker, helt tilbage fra 1921, der har meget fin stand.
Har du retteleser, tilføjelser eller kommentarer – vil jeg meget gerne have dine kommentarer her.

Arthur Barolet’s vine er i dag uhyre dyre, specielt hvis de er i god stand. På Sotherbys blev der sidste sommer solgt 12 flasker Chambolle Musigny 1969 – altså vin der er vinificeret efter hans død for £ 7.500,- plus salær. Altså mere end kr. 7.000,- per flaske, som han sikkert ikke har haft meget med at gøre.
Jeg har ved de seneste smagninger haft en del Arthur Barolet vine med. I december 2016 havde jeg den store Barolet smagning på Restaurant Dauphine i Aarhus, hvor vi smagte følgende vine

1934 Mersault-Charmes Collection de Docteur Barolet
1934 Meursault Goutte d’Or Collection de Docteur Barolet
1934 Meursault Collection de Docteur Barolet
1921 Clos de Roche Collection de Docteur Barolet
1928 Beaune Collection de Docteur Barolet
1930 Morey Saint Denis Collection de Docteur Barolet
1935 Clos de Vougeot Grand Cru Collection de Docteur Barolet
1941 Corton Collection de Docteur Barolet
1951 Chambolle Musigny Collection de Docteur Barolet
1952 Chambolle Musigny Collection de Docteur Barolet
1954 Chambolle Musigny Collection de Docteur Barolet
1955 Beaune Collection de Docteur Barolet
1961 Coté de Nuits Villages Collection de Docteur Barolet

Det var, for mig, en uforglemmelig aften.

I mine næste åbne smagninger, vil der også blive skænket Barolet vine. Det vil derfor være en enestående mulighed for at smage disse guddommelige vine.

IMG_1858                                            IMG_1856

 

En bottler fra en svunden tid

En bottler fra en svunden tid.
Fordi man var god til at producere vin, før i tiden, var man nødvendigvis ikke god til stå for at få vinen på flasker.
Frem til 1960 var det ikke unormalt at vinproducenter benyttede sig af eksterne firmaer til at få vinen på flasker. For de franske vinbønder blev det dog ulovligt at sende fyldte tønder udenfor Frankrig, da man åbenbart havde problemer med at der blev solgt meget mere vin end der var produceret. Det var i høj grad de aller dyreste mærker som Petrus, Chateau Yquem og Romanée Conti der benyttede sig af denne metode, da det var bekosteligt at transportere vinene over de store afstande, på forsvarlig vis.
I Oostende i Belgien lå et af de allerbedste såkaldte bottlere, Vandermeulen, der alle de berømte vinhuse som kunder. Udover at flaske vinen for deres kunder, solgte de også den samme vin under deres eget navn. Hvorledes det fungerede har jeg aldrig helt fundet ud af, men et er sikkert. De vine som kom fra Vandermeulen, er noget helt enestående, og sælges i dag til ekstremt høje priser. Du kan godt finde en Richebourg fra 47 til kr. 3.500 men så er niveauet også minus 10 cm!!
Tilbage i juni 2014 fik jeg lejlighed til i Belgien at købe rigtig mange flasker fra familien. Heriblandt de ovennævnte vine. Jeg købte 2 Richebourg 1921 og som er de dyreste vine jeg nogensinde har købt.
De mest berømte vine jeg har stødt på, og har smagt er Richebourg 1921 og 1947. Clos de Tart 1921 og 1955 samt Chambertin 1952. Specielt de helt gamle vine fra 1921 er nok det vildeste jeg har smagt. Jeg har også haft 2 flasker Le Romanée Conti 1929, men de kunne slet ikke leve op til de andre vine.
Siden dengang i 2014, har jeg ikke haft en eneste vinsmagning, uden der har været en enkelt eller 2 flasker fra Vandermeulen.

Jeg kan varmt anbefale at læse denne artikel http://weintasting.de/grose-vandermeulen-burgunder-probe-der-jahre-1921-bis-1955/ der giver et rigtig godt indtryk af disse vine.

IMG_1483
Vandermeulen Chambertin 1952 med min vinkælder i baggrunden

Hvordan deltager jeg i en vintage vin smagning?

Der er 2 muligheder for at smage mine vine.
Du holder øje med hvornår jeg afholder en smagning. Det kan du gøre på Tasteplease.com eller følge med i bloggen her. Du kan så tilmelde dig på Tasteplease.com, og du er dermed sikret deltagelse.
Hvis I er en gruppe på f.eks 12 til 14 personer, kan I kontakte mig for at holde en lukket smagning. Jeg anbefaler at I gør det sammen med en restaurant, der laver mad af meget høj kvalitet, så det matcher vinene. Jeg kan godt være behjælpelig med at finde det helt rigtige sted. Smagningerne kan godt holdes ved 8-10 personer, men udvalget bliver ikke så stort, og prisen bliver forholdsvis højere.
Når vi har fundet et sted og tidspunkt, udarbejder jeg et forslag til hvilke vine der skal smages, og jeg kommer med anbefalinger til hvilken mad der passer til. Jeg regner altid med ca 2,5 flaske per mand. Det lyder af meget, men så er der plads til at der er vine der fejler. Det vin der ikke drikkes, tager jeg med igen. Som det fremgår af tidligere opslag, tager jeg glas med, og vasker dem selv op.
Jeg sidder med til bords, og drikker vinene sammen med jer, på fuldstændig lige fod. Der vil så blive fortalt om vinene vi drikker, og små historier fra Bourgogne og hvorledes jeg har fået fat i flaskerne. Snakker jeg for meget – beder i mig om at tie stille…
Skal der skrues op for programmet og prisen, har jeg en aftale med en af verdens bedste Sommelier og tjener, Jacob Kocemba, jeg så kan hyre for at stå for servering af vinene. Det er ikke nødvendigt, men det er afgjort alle pengene værd.
Det er vigtigt at forstå at dette er på filantropisk basis, og jeg laver disse arrangementer, alene for selv at få lov til at smage de fremragende vine. Med andre ord- vi er nogle stykker der mødes, og deler et par flasker vin, og deler så udgifterne i ”porten”.

Tomme flasker efter en vinsmagning, og dagen derpå.

Lukket smagning på Støvlet Katrines hus i Sorø

Den 30. september har jeg fornøjelsen at afholde en lukket smagning på Støvlet Katrines hus. Lars Mortensen og hans fantastiske team lægger hus til, og serverer med garanti, som sædvanlig, en menu, helt ud over det sædvanlige.

Støvlet Katrines Hus er i øvrigt et sted jeg varmt kan anbefale. – Et gourmet sted meget ud over det sædvanlige.

Fra min vinkælder, har jeg udvalgt følgende vine som selskabet får lov til at smage.

Champagne

NV Gosset Blanc de Blanc
1969 Perrier-Jouët Extra Brut Réserve Cuvée
NV Belle Epoque Perrier-Jouët Magnum

Hvidvine

1947 Quancard Père et Fils, Meursault 1er Cru
1959 Meursault, Ligeret
1966 Savigny Les-Beaune Redrescul 1. cru Doudet-Naudine
1999 Meursault-Charmes 1. cru Hubert Moret Magnum
2006 Meursault 1. Cru Clos Richemont Monopole

Rødvine

1929 Gevrey Chambertin Pommier Fréres
1929 Gevrey Chambertin Bouchard Pere & Fils
1934 Chambolle Musigny 1. Cru “Les Amoureuses” Docteur Barolet, Henri de Villamont
1937 Nuis-St-Georges Chevillot& Hôtel de la Poste
1943 Chambolle Musigny Chevillot& Hôtel de la Poste
1947 Romanée Saint Vivant Grand Cru A. Bichot
1952 Chambertin Grand Cru Vandermeulen
1952 Chambolle Musigny Clos des Amoureuses 1.cru A. Bichot
1956 Nuits-Cailles Morin, Morin Pere & Fils
1957 Nuits-Cailles Morin, Morin Pere & Fils
1959 Nuits-Cailles Morin, Morin Pere & Fils
1959 Volnay Jacques Borges
1964 Chambolle Musigny 1 cru Les Amoureuses Ropiteau
1964 Beaune, 1. cru Union Vinicole des Prorieters
1969 Chambolle Musigny, Union Vinicole des Propriétaires
1969 Aloxe-Corton Thorin-Chambert
1970 Echezeaux Grand Cru, Union Vinicole des Propriétaires
1970 Volnay, Union Vinicole des Propriétaires
1976 Echezeaux Grand Cru , Union Vinicole des Propriétaires
1978 Grand Echezeaux, Grand Cru Henri De Villamont
1978 Gevrey-Chambertin Henri Magnien

Dessertvine

1934 Chateau Gravas Barsac, Sauterne
1947 Barsac, Vandermeulen
1947 Sauterne, Vandermeulen

430981q0m0.jpg
Vi skal blandt andet smage Nuits-Cailles Morin fra Morin 1959. En vin jeg netop har fået fremtryllet i 12 fremragende eksemplarer. Den glæder jeg mig rigtig meget til.

 

Vinsmagning i København den 8. juni

Den 8. juni afholdt jeg en smagning i København.

Bourgognesmagningen blev omtalt i Børsen den 16. juni 2017. Mankan sige meget om gæsterne, men særlige tørstige var de ikke, og ikke alt blev drukket.

Champagne

1995 Charles Heidsieck Blanc Millenaire Champagne de France
1989 Charles Heidsieck Oenothéque Jeroboam
Charles Heidsieck Brut Reserve ‘700 Ans Grimaldi’ 1297-1997 Magnum

Hvidvine
2015 Bourgogne Domaine Doudet
2011 Corton-Charlemagne Grand Cru Doudet- Naudin
2006 Meursault 1. Cru Clos Richemont Monopole
1947 Quancard Père et Fils, Meursault 1er Cru
1955 Meursault Charmes 1. cru Vandermeulen
1955 Les Montrachet Grand Cru Vandermeulen
1959 Meursault, Ligeret
1972 Poligny- Montrachet 1. cru Gerard Chavy
1976 Meursault Jacques Géricot-Gauthier
1995 Meursault Clos de Cras 1. cru, Cerberon
1999 Meursault-Charmes 1. cru Hubert Moret Magnum
2006 Meursault 1. cru Jean-Michel Gaunoux

Rødvine

1923 Vosne Romanee Morin Pere & Fils
1928 Pommard Epenots 1. Cru Collection du Docteur Barolet Henri de Villamont
1929 Gevrey Chambertin Pommier Fréres
1929 Gevrey Chambertin Bouchard Pere & Fils
1934 Chambolle Musigny 1. Cru “Les Amoureuses” Docteur Barolet, Henri de Villamont
1935 Vosne Romanée Les Malconsorts 1 cru Docteur Barolet, Henri de Villamont
1937 Colcombet Bourgogne
1937 Morey Saint Denis, Collection du Docteur Barolet Henri de Villamont
1937 Nuis-St-Georges Chevillot& Hôtel de la Poste
1943 Chambolle Musigny Chevillot& Hôtel de la Poste
1947 Romanée Saint Vivant Grand Cru A. Bichot
1947 Bonnes Mares Grand Cru Arthur Barolet & Fils
1952 Chambolle-Musigny, Collection du Docteur Barolet Henri de Villamont
1952 Chambertin Grand Cru Vandermeulen
1952 Chambolle Musigny Clos des Amoureuses 1.cru A. Bichot
1953 Bonnes Mares Grand Cru Henri de Villamont
1953 Pommard-Epenots 1. cru Henri de Villamont
1955 Clos De Tart Grand Cru Vandermeulen
1959 Gevrey-Chambertin Collection du Docteur Barolet Henri de Villamont
1959 Aloxe Corton Arthur Barolet & Fils
1959 Beaune Morin Pere & Fils
1959 Richebourg Grand Cru Henri de Villamont
1959 Volnay Santenots, Union des Propriétaires
1964 Les Musigny Grand Cru Henri de Villamont
1964Vosne Romanée Arthur Barolet & Fils
1964 Aloxe Corton Arthur Barolet & Fils
1964 Volnay Arthur Barolet & Fils
1964 Chambolle Musigny 1 cru Les Amoureuses Ropiteau
1964 Beaune, 1. cru Union Vinicole des Prorieters
1966 Morey Saint Denis Morin Pere & Fils
1966 Beaune, Union Vinicole des Propriétaires
1969 Chambolle Musigny, Union Vinicole des Propriétaires
1970 Echezeaux Grand Cru, Union Vinicole des Propriétaires
1970 Volnay, Union Vinicole des Propriétaires
1976 Echezeaux Grand Cru , Union Vinicole des Propriétaires
1978 Gevrey-Chambertin Henri Magnien

Dessertvine

1934 Chateau Gravas Barsac, Sauterne
1947 Barsac, Vandermeulen
1947 Sauterne, Vandermeulen

Pommard 3.jpg
Pommard Epenots 1928 fra Arthur Barolet. En fantastisk vin, der specifikt blev nævnt i Børsens artikel.

 

Camus Pere & Fils

2013-11-15 09.45.44.jpg
Camus Pere & Fils bor i Gevrey Chambertin

Lidt om Camus Pere & Fils

Selvom en vis amerikaner ved navn Jasper Morris, for nogle år siden skrev en bog om Bourgognevine, og ved den lejlighed skrev at han aldrig havde smagt en god vin fra dette domaine, må jeg nok erkende at jeg har en hvis svaghed for husets vine. Der er en sjov tendens til at dem som har læst hans bog, ikke kan lide vinene, hvorimod dem som ikke har læst den, generelt er helt vilde med vinene.

Camus Pere & Fils har 16 hektar i Gevrey Chambertin og er klart den største producent i området. En stor del af druerne sælges til negotianter. At besøge dette domaine er som en rejse tilbage i tiden. Her holder man fast i de gamle metoder og selv udstyret er ikke blevet fornyet i mange år.

Huset styres i dag af Mille Camus. Hendes far Hubert Camus, som er født i 1937, har produceret husets vine i dets storhedstid fra 60’erne og frem til starten af 00’erne. At Hubert Camus er født i 1937 er ikke svært at gætte, når man besøger husets kælder, da den er fyldt med årgang 1937 (en fremragende årgang i øvrigt).

Grunden til at der er visse personer der ikke bryder sig om husets vine kan skyldes flere ting: De skal nydes ved ca 12°C. For Grand Cru vinene,  er de ikke drikkemodne før efter minimum 10 år, og så er det en ”ulv i fåreklæder. De kan med det forkerte mad, virke tynde, men sammen med f.eks langtidsbraisseret mad, er det svært at finde vin der er meget bedre.

De største vine, som jeg har smagt fra dette domaine er:

Latricieres-Chambertin, 64,, 74,  85, 90 og 03

Chambertin 78, 99,00

Mazoyéres-Chambertin 99 og 04

2013-11-15 10.13.47
Når en kælder er uberørt i 80 år, kan vinflaskerne se sådan ud. Mange af flaskerne har mere eller mindre mistet proppen og er udrikkelige
2015-01-19 10.43.46.jpg
Mazoyéres-Chambertin 99 – noget af det mest ærlige vin jeg har smagt, men er nok “for lidt rødgrød” for folk, der har hang til tunge vine.

Lidt om glas

Glass.PNG
Billedet har jeg lånt fra Lehmanns hjemmeside – håber ikke de bliver sure over dette !

Hvis der eksisterer glas nørder, må jeg nok medgå at jeg er en af dem. Man kan undre sig over at mange mennesker kan bruge rigtig mange penge på vin, men ikke vil ofre penge på det rigtige glas til vinen.
Til mine smagninger har jeg valgt Lehmann glas, der til ældre vine, er de bedste glas jeg har stødt på.
Champagne glasset er udviklet sammen med Krug, og er fremragende til ældre Champagner. Rødvinsglasset har en forholdsvis lille bund, så vinen ikke iltes for meget, men har dog stadig krumningen der samler bouque’en. Hvidvinsglasset er helt genialt, specielt til ældre vine, hvor det får det optimale ud af alle duftnuancer.
Glassene forhandles i Danmark af Catching Wine, Jens Ferdinand.
Glassene er i øvrigt uegnet til Bordeaux wine

Lidt om producenter

Fordi en vinproducent har et godt markedsføringsværktøj, og laver “hypet” vin, der sælges for en formue, er det ikke nødvendigvis den producent der lavede den bedste vin for 80 år siden. Med andre ord – fordi en vin kan opnå en høj pris på en auktion, er det jo ikke en selvfølge at den smager godt.

Derfor koncentrerer jeg mig altid om de producenter der, efter min opfattelse, var de bedste i en given periode. Derfor vil du sjældent finde vine fra f.eks Romanée Conti ved mine smagninger, da kvaliteten ikke altid har været superhøj.